
Sprøjte-program
I dag har jeg indledt årets sprøjtning med svovl. Den første sprøjtning foretages efter vinterbeskæring inden bladene er sprunget ud. Der anvendes dobbelt portion – i mit tilfælde 70 gram i 12 liter vand. Alle dele af planten skal være våde. Det blæste en del, så jeg fik også min del. Heldigt det ikke er giftigt, men kan anvendes også i økologisk vindyrkning.
Næste sprøjtning skal ske, når det tredje blad folder sig ud. Her bruges normal dosis og kun bladene skal være våde.
Sidste år blev det ikke til mere end denne første sprøjtning. Det er flere år siden (2019) det faktisk har været nødvendigt at sprøjte. Man kan også – alternativt – bruge skummetmælk – eller natron, bagepulver.