Op på hesten igen

Udgivet

Jeg håber, at den strenge vinter har hjulpet mig!

Var begyndt beskæringen før vinteren satte en stopper. Men nu efter at frosten har sluppet sit tag, har jeg færdiggjort beskæringen. Ifølge de underretninger jeg har, kan nogle af skadedyrene overvintre i knopperne. Derfor siger man, at alt afklip skal bortskaffes. Det er jeg så i gang med. Jeg putter det i plastikposer og lægger dem i restaffald. På genbrugsen kan du ikke aflevere planteaffald i restaffaldscontaineren, så jeg snyder og lægger dem i vores egen restaffaldsbeholder. Det tager sin tid, men jeg skal nok komme af med det!

Planen fremover er at få større afstand mellem klaserne og undgå for meget højt ukrudt mellem stokkene. Jeg har købt en elektrisk sprøjtemaskine og har tænkt mig at sprøjte flittigt med svovl. Hvis der kommer mange zuzukifluer, vil jeg høste tidligt for dog af få noget ud af det (og så håbe på fluerne finder et bedre sted at lægge æg!).

Jeg har også planlagt at tilføre gødning, men har ikke helt bestemt mig til hvad det skal være.

Vedr. beskæring, så prøver jeg ihærdigt at få gang i kordon metoden, det er ikke nemt, men bliver bedre år for år!

http://www.bioplant.dk/skadevoldere/pletvingefrugtfluen-(d-suzukii).aspx