
Her vil jeg skrive lidt om, hvad tiden går med. Min plan er at sætte tråd op i espalieret i den nye vinmark.
Alt går som en leg med en trådvinde

I dag har jeg sat bæretråd op i den nye vinmark. (Det var den 5. januar). Der er 15 rækker, som i gennemsnit er 15 meter lange. Det tog 2 timer – iberegnet tiden til at tage billederne.
Her er det meste af den nye vinmark nu med tråd.
Det er vineriet, som ses i baggrunden.
Færdig med tråde
I dag – den 27. januar blev jeg færdig med at sætte tråde op i espalieret. Det har været en lang, sej kamp, men som jeg skrev tidligere: med en trådvinde går det som en leg.
Ud over bæretråden har jeg sat 4 tråde op: Èn over og én under bæretråden, de kan flyttes efter behov. Og to tråde i toppen.
Nu glæder jeg mig til at begynde med vinterbeskæringen. Det plejer jeg faktisk først at gøre i marts, men med den vinter vi har i år, kan jeg lige så godt komme i gang.
PS! I dag fik jeg også mine hvepsefælder i hus (!!!!!!!!!!!!). Bedre sent end aldrig. Jeg fik gjort dem rene, så de er klar til sommer. Der var næsten ikke nogen hvepse sidste år, så jeg fangede mest andre insekter og en del dræbersnegle.